Tirsdag den 15/10, tirsdag i efterårsferien, åbner Egelund dørene kl 17 for alle spejdere og ledere og andre med tilknytning til Kong Svend.
Vi holder en stille og rolig aften hvor vi skal hygge os med bålet tændt.
Vi serverer dhal lavet i den store wok - og vi tænder grillen så vi kan bage fladbrød og grille andet medbragt mad.
Der bliver mulighed for at bage snobrød, og jeg tænker at vi synger nogle sange. Bliver du tørstig sørger vi for at der er saftevand og postevand.
Men ellers er der ikke noget "program".
Du er velkommen til at tage mor, far, søskende, kæreste og ægtefælle med.
Og det den perfekte aften hvis du eller dine har spørgsmål til "Kong Svend".
Spejderhilsen
Gruppelederne i Kong Svend
NB. Dhal er en indisk inspireret vegetarisk ret med linser og grøntsager, og vi laver nok til at alle kan blive mætte